β+ -henfald
En form for radioaktivt henfald: en proton i en radioaktiv kerne(nuklid) kan forsvinde, samtidig med at der opstår en neutron, en positron og neutrino
Ved β+ - henfald bevæger vi os et felt ned og et felt til højre i et koordinatsystem.
K-indfangning
Endnu en form for radioaktivt henfald: en proton i kernen indfanger en elektron, de begge forsvinder og der dannes en neutron og en neutrino.
Så antallet af protoner(A) falder med en, mens antallet af neutroner(N) stiger med en.
I koordinatsystemet bevæger vi os et felt ned og et felt til højre i koordinatsystemet, ligesom i β+ - henfald.
Hvordan kan en proton indfange en elektron, når der ikke findes elektroner i kernen?
SVAR
Der er ingen elektroner i kernen, men der findes to elektroner ret tæt på kernen, nemlig i den inderste skal, som kaldes K-skallen. Det er med en af disse elektroner protonen reagerer med. Det er af denne grund, at processen kaldes K-indfangning eller Electron Capture, E.C.. K-indfangning markeres i koordinatsystemet med det græske bogstav ε.
Hvordan kan vi kende forskel på k-indfangning og β+ - henfald?
SVAR
β- - henfald og β+ - henfald medfører, at der udsendes en elektron og en positron, og disse kan måles eksperimentelt.
Ved K-indfangning kommer der kun en neutrino, og de er meget svære at opdage. Til gengæld bliver der en ledig plads i K-skallen ved K-indfangning, pladsen fyldes ud med en af atomets yderste elektroner. Dette spring af elektroner udløser røntgenkvant, som vi kan måle i laboratoriet.
